Thailand (dag 6)

Hej alle sammen, jeg har været lidt længer om at udgive denne del af bloggen fordi at det er sket så meget! Som nogen ved fik jeg min taske her i tirsdags hvilket betød at jeg kunne få mit træningstøj! Men da jeg ikke får tasken før 14:00 har jeg allerede brugt MANGE penge på at købe noget helt nyt.

På billedet oppe over kan i se at der står nogle flasker med sodavand (Fanta, jordbær, til jer som nu gerne ville vide det?), da jeg først så dette syntes jeg det var noget svineri fordi at dette er et helligt sted som bør respekteres. Efter at have set det mange andre steder (fanta flasker, og "ja" for det meste jordbær smag) spurgte jeg en Thailænder hvorfor? det viser sig at det er et "Ceremonialt mad tilbud" hvilket er en almindelig praksis i buddhismen. Det er almindelig kendt at man bare kan sætte sin (ikke spiste mad) enkelt og lydløst på et alter med et lille buk. Dog kan man også gøre det lidt mere kreativt ved at komme med mad som kan være efterfulgt af mange remser og knæfald før man forlader sin offergave (fanta jordbær............?). Dette bliver set som en almisse til munkene (hvilket ikke er sultne mennesker, de er tilslutninger til den åndelige verden hvilket ikke gør det til normale sultne mennesker?) men dog på et mere spirituelt plan, dette siges at være en måde at frigive egoisme på og åbne hjertet til andres behov. (Ved at efter lade en Fanta Jordbær.... har prøvet)



 Tirsdag var min første dag med træning, jeg tog til boksning og avanceret MMA. Jeg har aldrig været en stor fan af boksning (og bliver det nok heller aldrig) og denne time gjorde det ikke bedre, timen bliver kaldt vestlig boksning og handler basalt set om at slå til en pude en masse gange og derefter lave sparring. Problemet i dette er at de ikke lære dig nogen teknik, så det var ligesom at kæmpe mod mennesker, bare uden teknik?
Som mange mennesker (der kæmper) nok ville kunne forstå bliver der kastet en masse knytnæver som ingen tænker over og ingen lær noget af.... øv skuffet! derefter prøvet jeg noget gulvkamp hvilket var vildt godt. Onsdag kom jeg tilbage og started med at træne avanceret MMA, men 5min inden træningen sluttet blev min fod revet fra min skinneben, som min makker sagde "Jeg kunne høre knoglen give slip".

Hvis man kender begrebet "at vrikke om" ved man også at det gør meget ondt, så ville jeg bare lige sige at det gør nok 50 gange mere ondt at få fode trukket ud af soklen (stort smil!). Jeg ville meget gerne have taget et billed af det og uploadet det, men det finder jeg ingen grund til at gøre (selv tak). Dog må jeg anerkende at gå rundt på en fod der er trukket ud af soklen ikke er så nemt som jeg troede. En træner kom hurtigt til undsætning og skubbet min fod tilbage med et "move" som så ud som om han havde lært det ved at se for mange Arnold film.  



Næste dag var jeg "lidt" øm og besluttet mig for at lad være med at træne (pokkers) og for at se noget af landet, derfor tog jeg en tur på min fantastiske scooter "lynet" (det heder den faktisk ikke, navnet er 303, en scooter lejet af  tykke Toney' fra grillen over på den anden side af gade, sørgeligt men sandt). Jeg lejet scooteren i en måned hvilket resulteret i at jeg skulle betale 450kr for det. På en fuld tank bruger man omkring 20kr hvilket kan holde til ca. 200km. Efter at have kørt det meste af Phuket på jagt efter tøj med mere, fandt jeg en skrædder ved navn Jonny Armani (master tailor).

 

første video

Thailand! dag 1+2.

Jeg er lige ankommet til Thailand og jeg har brugt det meste af rejsen på at drille Bronwyn Gordon med at hendes bagage ikke var ankommet og den heller ikke ville det. Da jeg kommer ind i lufthavnen er der næsten ingen mennesker, efter at have brugt 10min på at komme gennem kontrollen. Da jeg står i kontrollen spørg manden mig om han bare skal smide min bilet ud, "den er jo brugt?" jeg siger nej fordi det skal være et minde. Bronwyn og jeg og venter på vores tasker, efter 5min får Bronwyn sin taske, jeg venter forgæves på min taske i 15min.

Da jeg opdager at min taske ikke er kommet frem kontakter jeg mandskabet og får dem til at efterlyse min taske, dog finder de ikke noget, jeg giver dem adressen på min bopæl og de lover den er fremme inde der er gået en dag, de tager en kopi af mit pas og min bilet og sender mig vider. Havde jeg sagt til manden i kontrollen at han bare kunne smide min bilet ud, havde jeg ikke fået noget erstatning! Efter alt dette rod siger jeg farvel til Bronwyn, og jeg prøver at hæve penge i en automat, men noget går galt, den afviser mit kort.

Jeg står nu i et fremmed land, uden penge, uden taske, uden mobil dækning og jeg kender ingen mennesker. Efter jeg havde brugt 15min på at hæve penge, bliver jeg stadig afvist. jeg beslutter mig for at finde et nyt sted, og heldigvis finder jeg en automat der accepteret mit kort, jeg husker denne automat som ændre hele mit ferie oplevelse fra et fængsels ophold i helved, til et dejligt varmt sted igen. Efter at have fået 10000 bath på lommen (1600kr) tager jeg afsted mod Tiger muay Thai.

På veje ud til min personlige Taxi driver møder jeg 6 mennesker som stopper mig, 4 der tilbyder taxier og griber fat i min arm, 1 der spørg om jeg ville købe mad og 1 der tilbyder mig at bytte penge. Jeg har danske penge på mig, så jeg stopper og spørg hvor meget han kan giver mig for 500kr han svare 2400bath, da jeg har en lommeregner på min egen telefon undersøger jeg det lige, jeg finder ud af at det svare til 382kr hvilket betyder at han tager 118kr til sig selv. Da jeg spørg ham om hvad hans "fee" er på svare han 5% dvs. 25kr, så jeg spørg ham om han tror jeg er en idiot og går vider med mine penge.

Min Taxi driver har ventet næsten 1time på mig og ligger på en bænk og sover da jeg kommer, jeg får sparket liv i min driver og vi tager af sted på eventyr. på vejen mod Tiger muay Thai falder jeg i søvn og vågner da vi er 20min derfra. jeg vågner da en lokal flok arbejder beslutter sig at køre ud på vejen. (der er 5 mennesker på ladvognen som lige har kørt omkring 100 km/t.)    

Efter at have fundet Tiger muay thai  (TMT) og have købt min lejlighed vender jeg hjem og sove, da jeg vågner er klokken 4 og jeg presser mig selv til at sove til klokken 8.

Jeg kommer til at opdaterer det hele i morgen men jeg skal nå og sove derfor ligger jeg bare en film op.

Rejsen fra Doha til Phuket

Som indledning ville jeg gerne lige undskylde til den Svenske befolkning for mine stærke ord i forholdt til deres lufthavn, de er sikker godt lavet som så mange andre svenske ting. Som alle ved er Sverige et stort og betydningsfuldt land, de har sat deres varemærke i international politik med "pirat partiet" i år 2006 hvor de fik to mandater i Europaparlamentet hvilket ville have det lovligt at downloade fra internettet. Og hvem kan glemme deres bøger, de har lavet mange store navne som "Pigen der leget med ilden" (bogen må omhandler syreralisme da hun ikke tisser i sengen).

Doha, klokken 23:30 Dansk tid, den søvn jeg omtalte i min sidste notation er ikke blevet til noget, Doha er en stor lufthavn hvor at alle rejsende bliver fragtet mellem Bording og landing, lufthavnen er så stor at bussen bruger 15min på at køre til ankomsthallen og har inddelt folk i farve klasser, lilla for first class, blå for business class, gul med orange for hurtigt mellemlanding, gul for economy class og rød for touch and go.

Efter en 15min bustur stopper bussen sammen med 8 andre busser og i en bus kan ca. være 120 mennesker med (ifølge reglerne, hvilket betyder at der sikker var flere med), der er omkring 960 til 1200 mennesker. Lufthavnen er i forvejen fyldt og når så mange mennesker falder sammen + at Doha airport i forvejen virker som om at den er struktureret af en tiårig dreng fra Kimmerslev boldklub sker der ting. En af de ting der sker er at personalets kvalitet af service og deres overskuelighed  når et hidtil ukendt lavpunkt, den såkaldte Doha zone, en zone som er lige så fatal som at blive fanget i som Bermuda trekanten (De fleste fare vild og dør, og andre vender bare om). Doha er mellemlandingspunkt for store dele af de mennesker der skal til Asien, derfor huser denne lufthavn en kæmpe sum mennesker på meget lidt plads.

Hvis man slår kø op i en dansk ordbog finder man en beskrivelse som lyder følgende: en struktureret linje af mennesker som er bestemt af ankomst tidspunkt eller behov, men Doha' særlig ordbog betyder med masse voldtægt af almen høflighed og orden,  og det lader til at folk er gode til at integrere sig på dette punkt. En vild flok turister kæmper om pladser i en skæv klynge af mennesker og håber på at de kan springe over uden besvær.

Jeg har 45min til at borde det næste fly og hele Doha er fyldt med mennesker og der er ingen informations skilte, der er fly personale der råber for desperat at finde deres sidste passagerer til Cambodja. Her begår jeg rejsens første fejl, jeg spørg personalet. En person siger til mig at jeg bliver hentet hvis jeg venter over i den anden ende af salen (det tror jeg ikke). Jeg vælger at indordner mig i en kø hvor jeg kan se at der bag sikkerheds kontrollen står et skilt med Bording 11-52 jeg skal på 12. Køen bliver brudt af forskellige mennesker hvilket jeg tvinger til at fjerne sig fra min plads enten verbalt eller ved at skubbe mig ind foran igen.

 

Efter Doha helved, finder jeg mig selv i en bus stop fyldt med mennesker på vej mod endnu et Qatar fly, disse fly er 5 stjernet og levere en service derefter, jeg kan under det store besvær sige at Qatar airways er det bedste og biligste flyselskab jeg overhoved har rejst med. Da bussen ankommer for tidligt vælger personalet at holde os i bussen, efter 10mins ventetid i en overfyldt varm bus vælger de at slippe alle løs. Turen til Phuket bliver endnu længer fordi at flyet først flyver til Malaysia og derefter til Thailand (Phuket). det er omkring 5000km og det bliver gjort klokken 00:45 dansk tid.  

 

Under turen gør jeg mig et bekendtskab med Bronwyn Gordon fra Syd-Afrika, vi snakker det meste af vejen til Thailand (Hun snakker noget som hedder New-afrikan, som minder utroligt meget om Hollandsk, selv om hun talte hendes sprog kunne jeg forstå 70% af det). Da jeg fortalte hende at uddannesle var gratis i Danmark troet hun at vi var sindssyge, efter at have fortalte hende hvad vi betaler i skat, sagde hun "Now i know you are crasy". Bronwyn skal hjælpe mig med at finde steder hvor der ikke er folk der prøver at snyde mig, hvilket hun siger de har for vane at gøre i Thailand. 

Rejsen fra Denmark til Doha. 22/07/2011

Rejsen fra Danmark (Kastrup airport) til Sverige (Stockholm) var i sig selv ikke noget problem, det er en rejse på små 600km og er overstået på omkring 1 time. Efter at været blevet kørt til lufthavnen af mama og pops (Far), indregistreret vi mig og (efter en kage til 20kr, betalt af mor og far, selvfølgelige) derefter gik jeg til terminalen. Det sker så ofte for mig at der er (lort i farvande) ulykker i luften, når jeg står på egne ben, og dette var endnu en af disse skånsomme tilfælde. Da ½ af menneskerne havde bordet flyet mod Stockholm, kommer der en lille overvægtig gnom af en svensker kørne i en terminal bil og siger på Svensk: "dee aar inte dan! Alla sk need ti B tree". Da manden har gentaget dette to gange forstår jeg at, i stedet for terminal B19 skal jeg til B3 hvor de er i gang med at borde, så 20 andre mennesker og jeg sprinter ned til terminalen hvor at der ingen ting sker? Det viser sig at en handikappet Svensk neger dværg med en stor rød kasket og en T-shirt med skriften "2 cool for school", ikke kan få sin kørestol med hvilket han selvfølgelige har brug for (handikappet, smagsløs, svensk neger dværg, Gud er en sær størrelse). Dog kommer vores særlige gæst på flyet med kun 20min forsinkelse, og flyturen forløber perfekt når man ser bort fra en svensk mand som er godt op i 50'erne (som er på min venstre side) der prøver på at gumle et glas flysyge piller for at dræbe nervøsiteten for at flyve, dog er han stadig ved at besvime ved take off og landing.

Problemet med den Svenske neger dværg er langt bag mig ca. 5min efter jeg kom ind ind i flyet, dog opdager jeg 10min inden jeg lander i Stockholm at jeg har 5mim til at finde min terminal og borde flyet.

Nu ved jeg som bitter gammel mand at Svensker er kendt for at: drikke sig stangstive på vej over Øresund, at proppe sig med pølser og kartoffel mos og at tale et sprog der er nærbeslægtet med Dansk og idiotisk, og de har vel også en række andre semi-satanistiske talenter. Men at bygge lufthavne og lave elektroniske kort der forklare dem kan de umuligt være berømt for på nogen positiv måde! Jeg skulle på 5min ud af flyet, gennem pas kontrollen, finde min terminal, og tjekke ind. Da jeg får kastet mig gennem masserne og løbet "op" til 3. Sal hvor flyet går fra viser det sig at de ikke har travlt fordi de kan ikke finde en servitrice!.

Jeg så frem til en "fantastik" 6 timers flyve tur på economy class sammen med andre ligesindet (eller folk som var en ligeså stor fedtsyl som jeg selv). Dog må mine varmeste anbefalinger kun kastes over Qatar Airways som ikke blot har en tv skær med alle de nyeste film tilgængelige, men også en utrolig informere video og et venligt mandskab. Tre gratis pepsi colaer, to flasker med vand, varm mad (kylling med kartoffel mos), kyllingen warp, et tæppe og en pude + høre telefoner i et fly med 45 rækker af 8 personer. Efter at have set "Sucker punch" og "Limetless" under en fantastisk flyvetur flyver jeg nu hen over Doha som ligner et juletræ pyntet at fire tiårige børn med en hver sin farve, og med en krav på at træet skal være farvet med den, dvs. Doha liner en masse prikker med lys. 

Jeg sætter jeg mine ben i Doha hvilket ligger 4000km væk fra Danmark og er en hovedstaden i Qatar, jeg ser frem til noget søvn med min nyt stjålne hovedpude og takker for (den godtroende person der efterlader en hoved pude i Mr.Broager' varetægt) og min fyldte Danske mave (ps. Jeg fik spist dine kartoffel mader mor).